Hvor stammer vi fra?

Pattex' vækst er drevet af vellykkede produktkoncepter

Historien om Pattex

Selv om Henkel har solgt almindelige trælime siden 1925, begynder historien om Pattex i året 1956 – revolutionen på limmarkedet. Det var produktudviklere som i et langvarigt samarbejde med tyske håndværkere skabte den første kontaktlim, som var koldhærdende – og fik navnet Pattex. Indtil da skulle håndværkerne varme limen op før påføring - det var farligt og tidskrævende. Pattex lyttede til klagerne og udviklede et produkt, som kan påføres ved stuetemperatur – de kunne således tilbyde en stærk, letanvendelig og sikker løsning.

Produktet blev først anvendt til reparation af sko, men fandt udbredt anvendelse i  træforarbejdningsbranchen allerede fra 1958, samme år som man også begyndte at fylde det i spande.

Nogle få år senere, i 1964, kunne Pattex kontaktlim også blive fyldt i små tuber med 125 g, og det åbnede døren til husholdningerne og til småreparationer.

Men Pattex-udviklerne er aldrig ophørt med at forbedre limen – så derfor kunne vi tilbyde den første "drypfri" kontaktlim, som fik navnet "Pattex Compact" i 1972. Lim, der trækker tråde, var nu fortid.

I 1977 lancerede Pattex den første specialiserede trælim „Pattex Wood Express“ til gør-det-selv folk efter at have haft „Pattex Wood“ i sortimentet til professionelle træarbejdere siden 1959. To år senere kom Pattex med den næste fornyelse til sine brugere – den første vandfaste trælim på markedet: „Pattex Wood Water-resist“.

I 1981 udvidede Pattex sit limsortiment med  hotmelt-pistoler – specialdesignet til professionelle håndværkere (f.eks. blomsterbindere).

Et år senere i 1982 lancerede Pattex den første Super Glue baseret på cyanoakrylatteknologi, en lynlim til små flader, som virker på sekunder. Det var et gennembrud, som fra da gjorde livet i alle husholdninger meget nemmere.

I 1989 tilbød Pattex sine brugere lime, som var specialiseret til montering af genstande på væggen – ved hjælp af Instant Tack (omgående vedhæftning) var det ikke længere nødvendigt at fiksere eller holde genstande fast på væggen i timevis!! En ny kategori af konstruktionslime var født.

I 1994 udvider Pattex sit sortiment af trælime med specielle lime til parketgulve og trægulve.

Et årti senere, i 2001, bliver endnu en revolutionerende nyhed sendt på markedet – et 2-komponent epoxykit, som gør det muligt ikke blot at lime ødelagte genstande, men også at rekonstruere og/eller tætne disse efter behov.

I 2006 kommer Pattex med endnu en væsentlig fornyelse – den nye generation af konstruktionslime – nu er det sågar muligt at flytte genstandene fra væggen, efter at de har været limet fast! De nye flytbare konstruktionslime er født – leveres som enten dobbeltsidede monteringstapes eller som patron.

I 2007 lanceres den bedste reparationslim baseret på FlexTec Henkel-teknologi. Den er modstandsdygtig over for stød, kulde/varme og al slags vejr og hedder „Repair Extreme“.

Samme år beriges Pattex-sortimentet med fornyelsen „Ultra-Gel“ – den første fleksible Super Glue, der er tilgængelig på markedet.

I 2009 (datoen for introduktionen varierer stærkt afhængigt af land) gør Pattex konstruktionslimene tilgængelige for alle novicer inden for limning og gør-det-selv. Med det nye marketingkoncept „No More Nails“ har alle fundet ud af, at bor og søm til fastgørelse af genstande på væggen er arbejdsmetoder, der hører fortiden til! Den nye metode er at lime ting.

I 2010 løftes sløret for Pattex' nye identitet. Med et nyt logo, en ny påstand og en ansigtsløftning af emballagen fremstår mærket nyt og frisk igen – og stærkt som altid.

I 2011 lanceres den nye generation universallim! Limen, der er baseret på den patenterede Henkel FlexTec-teknologi, er den bedst præsterende og modstandsdygtige lim på markedet. Uanset om brugeren skal bygge et nyt projekt eller reparere noget derhjemme, egner denne lim sig til alle materialer og er stærk under alle forhold. Kontrolleret af TÜV, det førende europæiske certificeringsinstitut.