Produktfakta

Velegnet til reparation af plastbåde, surfbrædder og vandscootere. Kan desuden benyttes til forstærkning af sammenføjninger mellem forskellige materialer som træ og glasfiber. Anvend sammen med Plastic Padding Hærder og Plastic Padding Glasfibermåtte

Anvendelsesområder:

Reparation af huller, sprækker, lækage etc. i glasfiber og metal.

Trin for trin-vejledning

Bådplast (Polyester) hærder efter sammenblanding med Plastic Padding Hærder. Anvend 7-9 cm (ca. 3 %) hærder til 50 ml Bådplast. Hærdetiden kan så beregnes til 6-10 min. ved temperaturer på 20 °C. Tilsæt større mængde hærder for at forkorte hærdetiden. Højere temperaturer forkorter hærdetiden, lavere temperaturer forlænger hærdetiden. Bland omhyggeligt i en dåse. Fjern snavs, olie, gammel maling, rust etc. fra overfladerne, inden blandingen lægges på. Overfladen bør kradses op med fil, smergellærred eller sandpapir for at øge vedhæftningsevnen. Hvis man skal mætte en glasfibermåtte med Bådplast, sker det ved at man dubber med en pensel eller ruller med aluminiumrulle. Læg eventuelt flere lag glasfibermåtte behandlet med Bådplast. Læg så et nyt lag, inden det underliggende er hærdet. Anvend cellulosebaseret thinner til at vaske værktøjet.

Indhold:

  • 1 L