Fyld sprækkerne!

Butyl fugemasse: Fleksibel, vandtæt og fleksibel 

Vil du sikre en fleksibel og vandtæt tætning? Fyld mellemrum med butyl fugemasse – for eksempel ved tagkonstruktioner, skorstene og nedløbsrør. Så undgår du træk og fugt og får en fleksibel fuge.

HVAD ER BUTYL FUGEMASSE – OG HVOR BRUGER DU DET?

Butyl fugemasse er det oplagte valg, når du skal tætne åbninger, der er større end de normale sprækker i hjemmet. Fugen er let at påføre og hærder til fuld styrke på få minutter. Dermed kan du hurtig fixe de nødvendige tætninger, også udendørs.

Evnen til at hærde hurtigt giver butyl fugemasse sin mest enestående egenskab, nemlig at være vand– og fugttæt. Samtidig er fugemasse af butylgummi meget elastisk, hvilket gør, at den kan udvide sig og trække sig sammen ved forskellige temperaturer. Dermed er butyl fugemasse ideel at bruge som tætningsmateriale udendørs, fx ved tagkonstruktioner, skorstene og nedløbsrør. Også ved døre og vinduer kan den være ideel at benytte.

Den høje elasticitet giver butyl fugemasse fremragende egenskaber som støddæmper. Derfor er det oplagt at bruge butyl fugemasse på steder med bevægelse og vibrationer.

SÅDAN PÅFØRER DU BUTYL FUGEMASSE

Når du påfører butyl fugemasse skal du være opmærksom. For selvom den har mange positive egenskaber, risikerer du et rodet resultat, hvis ikke du bruger den rigtige teknik, når du påfører fugemassen. For at opnå et flot resultat kan du med held følge nedenstående vejledning:

  1. Opvarm fugemassen. Hvis butyl fugemasse er kold, kan den den blive hård og svær at presse ud af tuben. Dermed er det også sværere at påføre den korrekt. Derfor bør du komme tuben i varmt vand i ca. 20 minutter, inden du skal påføre fugemassen.
  2. Klargør fugemassen. Brug en hobbykniv til at skære spidsen af tuden på tuben i en vinkel på 45 grader. Start med at lave et lille hul. Montér tuben i en fugepistol og påfør først lidt fugemasse på et stykke papir eller lignende, og tjek, hvor stor en klat, der kommer ud. Er den for smal i forhold til det mellemrum, du skal fuge, så skær en større åbning i tuden på tuben. Vær i øvrigt opmærksom på, at butyl fugemassen krymper en smule, når den tørrer.
  3. Påfør fugemassen. Hold fugepistolen i en vinkel på 30 grader og start ved den ene ende af sprækken, der skal fuges. Påfør langsomt fugemassen ved forsigtigt at trykke på aftrækkeren på fugepistolen, indtil du når den anden ende. Hvis det er nødvendigt at skubbe eller glatte fugemassen ind i sprækken eller sammenfatningen, så skal du gøre det med det samme – butyl fugemasse hærder nemlig hurtigt.
  4. Lad fugemassen tørre. Selvom butyl fugemasse hærder og når sin fulde styrke hurtigt, så lad den alligevel tørre mindst to dage, før du eventuelt maler på den.