Fjern let lim fra huden!

Vi guider: Sådan får du superlim af huden

Undrer du dig over, hvordan du fjerner superlim fra huden, neglene og håret? Ingen grund til at gå i panik, for du kan sagtens fjerne superlim, let og sikkert. Læs vores guide til, hvordan du får superlim af huden.

Superlim: Kend de hemmelige tricks

Er det første gang, du arbejder med superlim, så kommer du let til at få lim på hud, hår eller negle. Umiddelbart kan det synes svært at fjerne superlim fra huden, men det er faktisk ret enkelt, hvis du ved, hvordan du gør. Læs videre for at lære, hvordan du får superlim af hænderne.

Sådan fjerner du superlim fra huden

Superlim er et stærkt klæbemiddel, der er anvendeligt til mange forskellige opgaver. Men den luskede tekstur gør det også let at få det på fingrene. Derfor får du her et par gode råd til at fjerne det igen.

  • Varmt vand og sæbe. Kom hænderne i varmt sæbevand, så limen bliver løsnet og forsøg herefter at pille limen af huden.
  • Citronsaft. Har du følsom hud, kan du erstatte sæben med citronsaft. Bland 1 del citronsaft med 1 del vand.
  • Margarine eller olivenolie. Et andet naturligt middel er margarine eller olivenolie. Fedtet fra olien reagerer med limen og får den til at løsne sit greb.
  • Vaskemiddel. Alle typer af vaskemiddel kan bruges til at løsne limens binding. Bland ½ deciliter vaskemiddel med en kopfuld varmt vand. Gnid det på huden i ca. 20 sekunder eller indtil limen falder af. 

Sådan får du superlim af neglene

Når du limer små ting sammen og skal være ekstra præcis, kommer du let til at få superlim på dine negle – eller endda under neglene. Her får du et par gode råd til, hvordan man fjerner superlim fra neglene.

  • Acetone. Acetone er det bedste middel til at fjerne lim fra negle. En simpel flaske neglelakfjerner er præcis, hvad du har brug for.
  • Har du følsom hud, så smør huden omkring neglene ind i vaseline. Det virker afvisende på acetonen.
  • For at løsne limen kan du nedsænke neglen i acetone. Du kan også dyppe lidt vat i acetone og gnide din negl med vattet, indtil limen forsvinder. Brug en skraber eller en neglebåndsskubber til at skrabe mere stædige pletter af lim af. En vatpind kan være anvendelig til at nå de mere sværttilgængelige områder under neglen.

Sådan får du superlim ud af håret

Lim i håret kan være lusket, men bare rolig: Du behøver ikke klippe håret af, hvis du har fået lim i det. Sådan fjerner du superlim fra håret:

  • Shampoo og balsam. Vask håret med shampoo og balsam og kør en fin kam gennem håret, indtil limen går i stykker. Pas på, at du ikke kører kammen for hårdt gennem håret, for så kan hårene knække.