Konstruktionslim: Løsninger til fagfolket

Konstruktionslim til professionelle: Når du skal løse de store opgaver

Med denne nemme guide får du præcise vejledninger og værdifuld viden om konstruktionslim samt applikationstips og produktrådgivning. Vi fortæller dig alt, hvad du behøver at vide om konstruktionslim til de store byggeopgaver.

HVAD ER KONSTRUKTIONSLIM?

Betegnelsen konstruktionslim refererer til en række kraftige limtyper, der bruges til byggeri og til renoveringer. At vælge den rigtige konstruktionslim kan indimellem være vanskeligt, da produkterne ofte har overlappende funktioner. Med denne guide klæder vi dig på til at vurdere alternativerne og finde frem til den mest velegnede konstruktionslim til opgaven.

HVORNÅR SKAL DU BRUGE KONSTRUKTIONSLIM?

Perfekt til fastgørelse og montering på fugtige steder. Pålidelig og helt rigtig uden for eller inde i bygningen. Og du behøver ikke være uddannet håndværker. Du skal ikke bruge specielt værktøj eller udstyr.

Konstruktionslim er nyttig til en række opgaver både indendørs og udendørs. Pattex No More Nails Waterproof er for eksempel vandtæt, vejrbestandig samt fleksibel og perfekt til fastgørelse og montering på fugtige steder. Den klæber desuden til en bred vifte af byggematerialer som:

  • Træ
  • Puds
  • Beton
  • Gips
  • Sten
  • Polystyren
  • Keramik
  • PVC bortset fra PE, PP og PTFE
  • Kork

EMBALLAGETYPER TIL KONSTRUKTIONSLIM

Konstruktionslim fås både i spande, tuber og patroner. De tre produktvarianter skal anvendes forskelligt, så du skal være opmærksom på følgende, når du går i gang med arbejdet.

Spande -

nogle typer af kraftig konstruktionslim leveres i spande til opgaver som FRP-installationer, mursten, gipsvægge og skumplader. Når du bruger spande, skal du sprede klæbemidlet jævnt over hele overfladen med en V-formet murske.

Tuber -

limtuber er praktiske, når du kun skal lime små dele af et område, for eksempel et lille stykke bundplade. Pattex No More Nails Original tuben gør det for eksempel utroligt nemt at lime fodpaneler, vindueskarme, loftpaneler, kantlister og knagerækker.

Patroner -

patroner er den mest almindelige emballagetype til konstruktionslim. Du skal blot indsætte limpatronen i limpistolen, skære spidsen af patronen til den ønskede bredde og påføre limen på de overflader, som du skal have sammenføjet. No More Nails Original konstruktionslim er et godt eksempel på denne form for anvendelse. Den fås både i en 300 ml patron samt i en tube på 40 g, og er ideel til de små opgaver rundt omkring i huset.

Hvis du arbejder med eksempelvis en flisevæg eller med et glat elpanel, skal du følge op og fuge kanterne med 100 % silikone fugemasse. Det anbefales, at du venter hele den anbefalede tørretid, før du fuger.

HVAD ER DEN MEST VELEGNEDE KONSTRUKTIONSLIM TIL OPGAVEN?

Pattex No More Nails serien har noget af markedets bedste konstruktionslim til alle formål. Til paneler og gipsvægge er No More Nails Original patronen den helt rigtige type kraftig konstruktionslim.

Leder du efter noget med endnu mere styrke, er den stærkeste og mest alsidige konstruktionslim Pattex No More Nails Waterproof. Dens sammensætning bygger på en avanceret teknologi og egner sig perfekt til fastgørelses- og monteringsopgaver på fugtige steder. Samtidig sikrer konstruktionslimen en stærk og omgående vedhæftning (10 sek.), og så er den vandfast.