Få fod på limen!

Skolim: Vælg den rigtige lim til dine sko

Er dine sko i stykker? Så reparer dem med skolim. Læs vores guide og få fod på det.

FIX SKOENE MED DEN RETTE SKOLIM

Selv de bedste sko kan gå i stykker. Sådan er det bare. Men ofte behøver du ikke gå til en dyr skomager for at få dem fixet. Med en god skolim kan du selv klare de fleste reparationer. Det er let og billigt.

En oplagt skolim at bruge er for eksempel Pattex Kontaktlim Liquid. Den limer både læder og gummi og er perfekt at bruge, når du skal lime forskellige flader sammen. Den er også let at fordele og har superklæbekraft. En anden god lim til sko er Pattex Kontaktlim Opløsningsmiddelfri. Den limer lige så godt som skolim med opløsningsmidler, og den er tilmed let at få af tøjet, hvis du spilder.

SÅDAN REPARERER DU SKO MED EN GOD LIM

Start med at sikre dig en ren overflade uden fedt, støv eller andet skidt. Det er desuden bedst at lime sko ved stuetemperatur. For at få det bedste resultat, bør du også slibe glatte overflader med fint sandpapir.

Nu er du klar til at lime:

  1. Sørg for at tage hætten af limtuben, inden du trykker på den.
  2. Påfør et tyndt lag skolim på den ene overflade. Skal du for eksempel reparere en løs sål, så påfør skolimen på den nederste halvdel.
  3. Pres nu de to dele sammen. Gør det gerne hurtigt efter at have påført limen, så du opnår maksimal effekt. For at sikre dig, at de to limede dele bliver holdt fast, anbefaler vi at fæstne dem med elastikker, tape eller klemmer.
  4. Når du er sikker på, at de to overflader binder til hinanden, skal du lade skolimen tørre yderligere i 24-48 timer. Sørg for ikke at flytte på skoen, mens limen tørrer.

Når først limen og bindingen er hærdet, er der næsten intet, der kan ødelægge den – blandt andet fordi det meste lim til sko er designet til at modstå både høje og lave temperaturer. Og vælger du en skolim, der er modstandsdygtig overfor vand, så kan din reparation holde virkelig længe.