Drypper tagrenden? Så tætn den!

Fix en utæt tagrende: Tætn din tagrende og undgå vandskader

Efterår er lig med gyldne farver og … utætte tagrender. Men fortvivl ej, du kan nemlig let tætne din tagrende, så den ikke længere lækker. Med et godt tætningsmiddel til tagrenden kan du forhindre vandskader og sikre tørre sko, når du er tæt på huset.

Hvornår skal du tætne din tagrende?

Der er et par sikre tegn på, at det er nødvendigt at tætne dine tagrender. Og når du ser dem, er du ikke i tvivl:

  • Der er tegn på revner, og sammenfatningerne er begyndt at rykke sig.
  • Tagrenderne er begyndt at hænge eller trække sig væk fra huset.
  • Der opstår vandpytter tæt på husets fundament.
  • Der er tegn på, at maling skaller, og der opstår rustpletter.
  • Der er tegn på vandskader på tagrenden, eller den flyder over i kraftigt regnvejr.

Ved at tætne din tagrende i tide kan du forhindre, at indkørslen bliver ujævn – og du kan forhindre vand i huset.

Tætning af tagrenden: Skridt for skridt 

Vand, visne blade samt byggerester og affald kan give din tagrende problemer. Når det sker, så er det bedste, du kan gøre, at identificere det konkrete problem. Og herefter er det bare at finde værktøjer og fugemasse frem og komme i gang. 

Følg disse skridt for at sikre dig, at du kun skal gøre det én gang:

  1. Fjern blade og skidt, der kan være årsag til tilstoppede samlinger og nedløbsrør.
  2. Fjern alle skruer, som holder de enkelte samlinger på tagrenden sammen.
  3. Børst rester af gammel fuge– og tætningsmasse væk og sørg for, at tagrenden er ren og tør der, hvor du vil påføre ny fugemasse.
  4. Hvis du er ved at fixe en tagrende lavet af vinyl eller PVC, er det nu en god ide at skifte gamle gummipakninger ud med nye.
  5. Klargør din fugepistol og påfør en stribe fugemasse til den utætte samling.
  6. Press enderne eller samlingerne sammen og hold dem eventuelt sammen med en skruetvinge eller lignende, mens fugemassen tørrer. De fleste fugemasser hærder indenfor 24 timer. 

Vælg den rette tætningsmasse til forsegling af tagrende

Vandskade er enhver husejers mareridt – især når vandet kommer fra taget og tagrenderne. Vand herfra kan trænge ind på alle etager og være årsag til, at der dannes mug og skimmel i huset. For at forhindre dette, kan du blandt andet tætne din tagrende med Pattex Tag & Reparationsmasse, en højkvalitets fugemasse til tag– og tagrender, som holder dine tagrender i tip-top-stand.

Skal du fixe og tætne små utætheder, så der ikke kommer vand ind nedefra – for eksempel fra rendesten og lignende – så brug blandt andet Pattex Easy Sealing Outdoor Fill & Repair. Det er et vejrbestandigt tætningsmiddel, der er let at bruge, og som beskytter dit hus mod uønsket vand.