Selvklæbende fugemasse til fantastiske renoveringer

Selvklæbende fugemasse: Alt hvad du behøver at vide

Er du lige flyttet ind og ønsker at få det gamle køkken i topform? Med den rigtige Pattex fugemasse kommer du meget langt, og du undgår at forvandle dit hjem til en byggeplads samtidig med, at du sparer mange penge ved at gøre det selv. Vi giver dig her nøglen til en nem og professionel håndtering af den selvklæbende fugemasse.

Fugemasse: Hvad er det, og hvad kan det bruges til?

Byggefugemasser anvendes til såvel nybyggeri som renovationer, og deres hovedformål er at fungere som en barriere mod træk og fugt, støjforurening og støv. Du kan også bruge fuge tætningsmasse til at kompensere for bevægelser mellem de forskellige bygningskomponenter som badekar (brusebad) og fliser eller vinduesrammer og facadeelementer. Afhængigt af hvilken type projekt, du arbejder på, er der forskellige fugemasser til rådighed, der opfylder dine specifikke behov.

En fuge er ikke bare en fuge – den kan have mange forskellige former og funktioner. Hver enkelt fuge skal konstrueres med henblik på den ønskede funktion og under hensyn til de omgivende bygningskomponenter og materialekombinationer. Derudover skal fugen konstrueres under hensyn til de konkrete behov i forhold til fugt, støj, luft, temperatur, vand og fleksibilitet. Der findes for eksempel en specialkomponeret fugemasse til blandt andet vådrum, trægulv, klinker og vinduer, ligesom der findes diffusionsåben fugemasse til blandt andet cement fugemasse, polymer fugemasse og silikone fugemasse.
Det første, du skal gøre dig klart, er, om dit job er inden- eller udendørs, om du skal sammenføje to overflader, eller om du blot skal udfylde huller. Denne viden hjælper dig med at vælge den bedst egnede fugemasse til dit projekt.

Tætning

En fugemasse til tætning bruges til at forsegle en samling mellem to overflader, eliminere luft- og fugtlækage samt holde støv og skadedyr ude. Dens fleksible struktur og beskyttende egenskaber egner sig perfekt til renovering af rum som køkkener og badeværelser. Med Pattex Anti Mould Silicone fugemasse kan du for eksempel reparere eksisterende fuger, der er gulnet og revnet efter mange års slid. Det er en helt ny type silikone med en specialudviklet, tredobbelt aktiv beskyttelse mod skimmel og mørkfarvning. Den er desuden så super nem at arbejde med, at du opnår et professionelt look på under 10 minutter.

Vedhæftning

Fugemasser med kraftig vedhæftningsevne anvendes generelt til opgaver, hvor der kræves et stærkt greb mellem overfladerne. De har tendens til at være mindre fleksible end almindelig fugemasse og er typisk velegnede til projekter med minimal udsættelse for vand eller fugt.

Tip til brug af fugemasser: Korrekt anvendelse trin for trin

Selv om fugning er en central del af enhver renovering, er processen relativt let, hvis den udføres korrekt. Vi anbefaler, at du følger de nedenstående trin for at opnå de bedste resultater - hver gang. For at komme godt i gang, skal du først og fremmest vælge den bedst egnede fugemasse og anskaffe det værktøj, du har brug for. Desuden skal du sikre, at du har en ren overflade, som er klar til at arbejde med. Og så er det bare om at gå i gang. Her får du vores trinvise instruktioner til, hvordan du fuger de forskellige overflader.

Sådan udfører du tætning på en eksisterende fugemasse på et badekar:

  1. Brug en fugtig klud til at tørre den gamle fugemasse af, og lad den herefter tørre.
  2. Klem Pattex Anti Mould Silicone fugemasse ud med en fugepistol i en 45 graders vinkel oven på den eksisterende fugemasse.
  3. Gå den nye tætning grundigt igennem, for at udjævne fugemassen og opnå det perfekte resultat.
  4. Er du ikke helt tilfreds med dit første forsøg? Så tør blot den nye fugemasse af med en fugtig klud og start forfra.
  5. Efter seks timers tørretid er dit badekar klar til brug og helt som nyt.

Tip: Hvis din gamle fugemasse er muggen, skal du rense den ekstra grundigt med et middel mod skimmelsvamp. Herefter sørger Pattex Anti Mould Silicone for resten. Fresenius Instituttet har testet fugemassen, og givet den topkarakterer blandt produkter af sanitetssilikone med skimmelbeskyttelse.

Sådan påføres fugemasse på bundplader, vinduer og meget mere

  1. Klargør din overflade ved at fjerne snavs eller rester af fedt, støv, sne eller vand.
  2. Skær påføringsspidsen af fugemasse-røret i en 45 graders vinkel til ca. 3 mm (hvilket beskytter kanterne på sammenføjningerne bedst) og monter røret i fugepistolen.
  3. Klargør kanterne på sammenføjningerne: Påfør den nye fugemasse på en lille sektion for at se, om du har brug for en primer. Hvis den nye fugemasse ikke klæber ordentligt fast, skal du sandsynligvis anvende en primer som grunder.
  4. Påfør primer om nødvendigt. Hvis ikke, så fortsæt til trin 5.
  5. Påfør fugemasse på området. Lad den sidde i en time, før du maler over.
  6. Giv fugemassen 24 til 72 timer til at hærde – så er dit projekt komplet og holdbart.

Pattex Tag & Reparationsmasse er en ideel løsning til fuger og materialer, der er blevet utætte som følge af forvitring. Fugemassen danner et elastisk beskyttelseslag på utætte og udsatte steder, og hindrer fugt i at trænge ind.

Hvad skal du være opmærksom på, når du bruger fugemasse

Når du arbejder med fugemasse, er der et par ting, du skal være særlig opmærksom på for at sikre, at du får de bedste resultater hver gang. Efter du har valgt den bedste fugemasse til opgaven og omhyggeligt har klargjort dit arbejdsområde og dine værktøjer, kommer du direkte til den sjove del: opgraderingen af hjemmet!

Her er et par vigtige ting, du skal huske på, når du påfører fugemasse, så du opnår det ultimative professionelle resultat:

  • Sørg for at skære spidsen af påføringsrøret, så striben af fugemasse passer til det aktuelle projekt. Nogle overflader kræver en finere stribe end andre.
  • For at sikre et jævnt udseende er det vigtigt at have en sikker hånd og anvende et ensartet pres.
  • Vær opmærksom på hullets størrelse. Hvis dybden overstiger 1,3 cm, skal du sandsynligvis tilføje en bagstopper for at udfylde det ekstra rum. Tilsæt ikke mere fugemasse for at udfylde dette rum!
  • Vær opmærksom på hærdningstiderne. Heldigvis er hærdning og maletider altid korte med Pattex fugemasser.
  • Når du har påført fugen, skal du sørge for at bruge applikatorværktøjet til at udjævne fugemassen, så resultatet bliver pænt og professionelt at se på.

En bagstopper (typisk af rundt polyethylen skumplast med lukkede celler) hjælper ikke kun med at justere fugens størrelse, dybde og geometri, den forhindrer også, at fugemassen hæfter på 3 sider. Det er bl.a. en kæmpe fordel, når fugemassen engang efter mange år igen skal udskiftes.